Vær opmærksom på, at investeringsperspektivet snart bliver et krav for at kunne handle med komplekse produkter. Vi opfordrer dig derfor til at sende dit investeringsperspektiv hurtigst muligt. |
Hos Saxo ønsker vi at præsentere dig for de investeringsprodukter, der passer til dig, og dermed give dig en bedre oplevelse som investor.
Udover videnstesten har vi derfor introduceret investeringsperspektivet, som hjælper os med at forstå dine investeringsbehov og -ønsker samt sikre, at vores komplekse produkter passer til din risikoprofil, tidshorisont og økonomiske situation.
I denne artikel kan du læse om.
- Hvad er investeringsperspektivet?
- Hvordan sender jeg mit investeringsperspektiv?
- Hvor lang tid tager det at sende mit investeringsperspektiv?
- Hvad sker der, hvis jeg ikke sender mit investeringsperspektiv?
Vi er forpligtet til at sørge for, at vores komplekse produkter passer til din risikoprofil, tidshorisont og økonomiske situation. |
Hvad er investeringsperspektivet?
Investeringsperspektivet er et spørgeskema, der består af seks spørgsmål vedrørende (1) risikotolerance, (2) evne til at bære tab og (3) tidshorisont.
Risikotolerance
Et udtryk for, hvor stor en risiko, du er villig til at løbe med din investering.
Evne til at bære tab
Et udtryk for din evne til at tåle et fald i værdien på din investering.
Tidshorisont
Perioden indtil du forventer at skulle bruge de investerede penge igen.
Hvordan sender jeg mit investeringsperspektiv?
Investeringsperspektivet skal sendes via Saxo-platformen. Du kan finde et link til investeringsprofilen på Saxo-platformen under Portefølje, i Produktoversigten og Handelsvinduet eller i den e-mail, vi har sendt til dig.
Hvor lang tid tager det at sende mit investeringsperspektiv?
Investeringsperspektivet består af seks spørgsmål og tager mindre end 3 minutter at udfylde.
Hvad sker der, hvis jeg ikke sender mit investeringsperspektiv?
Vær opmærksom på, at investeringsperspektivet snart bliver et krav for at kunne handle med komplekse produkter. Du mister således adgangen til komplekse produkter, hvis ikke du sender dit investeringsperspektiv inden tidsfristen.
Vi opfordrer dig derfor til at sende dit investeringsperspektiv hurtigst muligt. Bemærk, at så snart du har sendt dit investeringsperspektiv, vil du igen kunne handle komplekse produkter.
Vi er forpligtet til at sørge for, at vores komplekse produkter passer til din risikoprofil, tidshorisont og økonomiske situation. |