Se, hvordan du tilføjer og bruger din nye konto på SaxoInvestor eller SaxoTrader her:
| SaxoInvestor | SaxoTrader |
Som Saxo-kunde får du som standard en helt almindelig investeringskonto som din hovedkonto.
Denne består altid af 6 cifre efterfulgt af "INET" og kaldes din hovedkonto eller din INET-konto. Du fik altså din INET-konto automatisk, da du oprettede din Saxo-konto.
Kan jeg have flere konti/underkonti under mit normale Saxo-login?
Efter du har oprettet din Saxo-konto, kan du anmode om flere konti og kontotyper, som tilknyttes din Saxo-konto, og som du kan tilgå under dit normale Saxo-login. Måske du allerede har en Aktiesparekonto, som du takkede ja til under din kontooprettelse. Du kan altid anmode om en valutaunderkonto, en Månedsopsparing eller en Aktiesparekonto (hvis ikke du allerede har en) ved at klikke på Tilføj konto på Portefølje-siden.
Se, hvordan du gør dette samt hvordan du navigerer rundt på dine forskellige konti (under dit normale Saxo-login) i videoerne ovenfor.
Få et nemt overblik over vores forskellige kontotyper og kontovilkår i skemaet nederst i denne artikel.
Læs mere om fordelene ved vores forskellige kontotyper på vores hjemmeside home.saxo.
Hvad er forskellen mellem en almindelig investeringskonto, Aktiesparekonto og Månedsopsparing?
| Kontotype | Aktiedepot | Aktiesparekonto | Månedopsparing |
| Hvor mange kan jeg oprette? | Op til 4 underkonti som Classic-kunde | 1 konto | Op til 4 underkonti som Classic-kunde |
| Hvor meget må jeg indbetale? | Ubegrænset | 174.200 (2026) 166.200 (2025) |
Ubegrænset |
| Hvad betaler jeg i skat? | 27-42% Saxo Bank indberetter til SKAT |
17% Lagerbeskatning Saxo Bank indberetter til SKAT |
27-42% Saxo Bank indberetter til SKAT |
| Hvad kan jeg investere i? | Alle produkter i platformen | Aktier og forskellige aktiebaserede investeringsforeninger og ETF'er | ETF'er og investeringsforeninger fra udvalgte udbydere |