ESMA-reguleringen er sat i værk for at beskytte mindre erfarne investorer (detailkunder) og gælder derfor ikke kunder, som er klassificeret som professionelle kunder. Som almindelig person skal du kvalificere dig til at blive professionel kunde, hvilket du kan læse mere om her.
Det er dog tilladt for banker at klassificere store virksomhedskunder som professionelle kunder. En "per se" professionel kunde antages at besidde den erfaring, viden og ekspertise, der kræves for at træffe sine egne investeringsbeslutninger samt at forstå og håndtere de risici, der er forbundet med at handle komplekse finansielle produkter.
For at blive klassificeret som "per se" professionel skal kunden opfylde mindst to ud af følgende tre kriterier:
- Omsætning på minimum EUR 40.000.000
- Balance på minimum EUR 20.000.000
- Egenkapital på minimum EUR 2.000.000
Saxo Bank skal desuden oplyse virksomhedskunden om statussen som "per se" professionel.