Bemærk, at Saxo ikke yder skatterådgivning, og denne artikel er kun vejledende for, hvordan formularerne skal udfyldes. Hvis du er usikker på, hvordan din specifikke formular skal udfyldes, anbefaler vi, at du kontakter en ekstern skatterådgiver eller konsulterer IRS og deres instruktioner: Instructions for Form W-8BEN / Instructions for Form W-8BEN-E. |
Investorer betaler normalt 30% i amerikansk udbytteskat, men denne kan reduceres til 15% på grund af en dobbeltbeskatningsaftale mellem USA og Danmark. Hos Saxo sørger vi for, at vores kunder undgår dobbeltbeskatning og modtager den lavere udbytteskat. For at opnå dette, skal du som Saxo-kunde udfylde amerikanske skatteformularer, som også sikrer korrekt dokumentation i henhold til FATCA-reglerne.
Private investorer skal udfylde formularen W-8BEN, mens virksomhedskunder skal udfylde W-8BEN-E for deres virksomhed. Hvis din virksomhed er en transparent enhed, som f.eks. K/S eller I/S, bedes du kontakte din rådgiver eller vores kundeservice for at få den rette dokumentationspakke.
Du skal udfylde en W-8BEN- eller W-8BEN-E-formular for at få en reduceret beskatning på udbytte fra amerikanske aktier. |
Skatteformularerne W-8BEN og W-8BEN-E er gyldige fra de er godkendt og registreret, og i de følgende tre år. For eksempel er en W-8BEN, der er godkendt og registreret den 20-01-2026, gyldig til den 31-12-2029. Vi kontakter dig, når det er tid til at opdatere dine oplysninger og guider dig til vores online W-8BEN-formular på Saxo-platformen.
Hvis du ændrer dit bopælsland eller skatteland, er det vigtigt, at du sender en ny W-8BEN formular med dine opdaterede oplysninger. |
Hvordan udfylder jeg W-8BEN- eller W-8BEN-E-formularen?
Formularen, du skal udfylde, afhænger af, om du har en privatkonto eller en virksomhedskonto hos Saxo:
Har du en privatkonto, så klik her.
Har du en virksomhedskonto, så klik her.
For privatkunder (W-8BEN)
Når du åbner en privatkonto hos Saxo, bliver din W-8BEN-formular automatisk udfyldt på baggrund af de oplysninger, du giver, hvorefter du skal bekræfte rigtigheden af oplysningerne ved at underskrive formularen elektronisk
Som privatkunde skal du opdatere din W-8BEN-formular hvert 3. år. Vi kontakter dig, når det er tid til at opdatere dine oplysninger og guider dig til vores online W-8BEN-formular på Saxo-platformen.
Du kan finde en vejledning til W-8BEN-formularen vedhæftet til denne artikel (se nederst).
For virksomhedskunder (W-8BEN-E)
Når du åbner en virksomhedskonto hos Saxo, udfylder du digitalt en W-8BEN-E-formular.
Som virksomhedskunde skal du opdatere din W-8BEN-E-formular hvert 3. år. Vi kontakter dig, når det er tid til at opdatere dine oplysninger og guider dig til vores online W-8BEN-formular på Saxo-platformen.
Du kan finde en vejledning til W-8BEN-E-formularen vedhæftet til denne artikel (se nederst).