Du kan give en anden person adgang til din Saxo‑konto på to måder:
- Fuldmagt – du ejer stadig kontoen alene
- Fælleskonto – I ejer kontoen sammen
Nedenfor forklarer vi forskellen.
Fuldmagt – når du vil bevare ejerskabet
En fuldmagt betyder, at du giver en anden person lov til at hjælpe dig med din konto, mens du fortsat er den eneste ejer.
Hvad kan personen med fuldmagt?
- Logge ind med sit eget login
- Placere handler
- Anmode om udbetalinger (kun til din bankkonto)
Hvad kan personen ikke?
- Overføre penge fra sin egen bank til kontoen
- Overføre værdipapirer fra egne konti
Praktisk information
- Du giver fuldmagt direkte via Saxo-platformen. Se, hvordan i vores artikel Hvordan anmoder jeg om en fuldmagt?
- Du kan give fuldmagt til din familie i første eller direkte op- og nedadgående linje. Personer med handicap* kan gennem deres juridiske værge udstede en fuldmagt til et ikke-familiemedlem. Læs mere om dette og vores krav til dokumentation i vores artikel Hvordan anmoder jeg om en fuldmagt?
- Du kan kun give én fuldmagt til din konto
- Kontoen står fortsat kun i dit navn
En god løsning, hvis du vil have hjælp – men selv vil beholde fuld kontrol.
Fælleskonto – når I vil eje kontoen sammen
En fælleskonto er en konto, som to personer ejer sammen. Begge har samme rettigheder og ansvar.
Hvad kan I hver især?
- Logge ind med jeres eget login
- Placere handler
- Ind- og udbetale penge
- Administrere kontoen fuldt ud
Overførsel af værdipapirer er kun mulig i særlige tilfælde og kun mellem fælleskonti med samme ejere.
Praktisk information
- I opretter kontoen sammen fra start.
- Fælleskontoen kan kun oprettes af to personer, som er nære familiemedlemmer, hvor begge personer er over 18 år. Læs mere om dette og vores krav til dokumentation i vores artikel Hvor mange personer kan oprette en fælleskonto sammen?
- Minimumsindskuddet på en fælleskonto er 500.000 DKK
- Der kan kun være to ejere af en fælleskonto
- Kontoen står i begges navne
- En person kun kan være del af én fælleskonto
- Det er ikke muligt at konvertere en privatkonto til en fælleskonto og vice versa.
En fælleskonto passer typisk til ægtefæller eller nære familiemedlemmer.
Læs, hvordan I opretter en fælleskonto i vores artikel Hvor mange personer kan oprette en fælleskonto sammen?