Saxo Bank tilbyder handel med to typer valutaoptioner:
- Vanilla-valutaoptioner
- Touch valutaoptioner (i Europa er touch-optioner kun tilgængelige for professionelle kunder).
Valutaoptioner kan handles fra handelsvinduet under fanen Optionskæde.
Hos Saxo Bank kan valutaoptioner (både vanilla- og binære touch-optioner) enten købes eller sælges.
Vanilla-valutaoptioner
En vanilla-option er et afledt finansielt instrument, som giver køberen ret, men ikke pligt til enten at købe ("call") eller sælge ("put") en aftalt teoretisk mængde på et valutakryds til en aftalt kurs ("strike-kurs") på en aftalt dato i fremtiden ("udløbsdato"). Sælgeren af optionen har tilsvarende pligt til at gennemføre transaktionen, hvis køberen beslutter at "håndhæve" sin ret.
Bemærk, at korte positioner i vanilla-optioner indebærer en større risiko end lange positioner, da det potentielle tab er ubegrænset. Hvis man har en lang position i en option, er det potentielle tab begrænset til den betalte præmie.
Touch-valutaoptioner (i Europa er touch-optioner kun tilgængelige for professionelle kunder).
En touch-option er en type eksotisk option, som giver køberen et aftalt udbytte, enten når en spotkurs på et valutakryds rammer eller overskrider en aftalt grænse ("trigger-kurs") – one touch, eller hvis spotkursen aldrig rammer trigger-niveauet før udløb – no touch. Disse typer optioner giver dig mulighed for at fastsætte trigger-kursen, tiden indtil udløb og det udbytte, der skal modtages.
Bemærk, at korte positioner i optioner indebærer en større risiko end lange positioner, da det potentielle tab er begrænset til det samlede udbytte, hvorimod det potentielle tab ved en lang position er begrænset til den betalte præmie.
Du kan læse mere om valutaoptioner.