En fælleskonto kan kun oprettes af to personer, som er nære familiemedlemmer, dvs. ægtefæller, registrerede partnerskaber, søskende eller forælder og barn, hvor begge personer er over 18 år.
| Bemærk venligst, at en person kun kan være del af én fælleskonto, samt at minimumsindskuddet på en fælleskonto er 500.000 DKK. |
Sådan opretter I en fælleskonto
I skal begge udfylde og underskrive en kundeoprettelsesblanket, som I kan finde på vores hjemmeside home.saxo.
Sammen skal I udfylde og underskrive formularen til en fælleskonto, som I kan finde på vores hjemmeside home.saxo.
Dernæst skal I begge tage en kopi af jeres pas, kørekort og sygesikringskort.
Til sidst skal I indsende alle udfyldte og underskrevne dokumenter samt kopi af pas, kørekort og sygesikringskort via e-mail til nordicdesk@saxobank.com.
Vi vil derefter gennemgå jeres dokumenter og kontakte jer via e-mail, så snart kontoen er oprettet. I skal være opmærksomme på, at behandlingstiden er op til 7 bankdage.
Bemærk venligst, at I hører fra os, hvis vi har behov for yderligere informationer.