En selskabsbegivenhed (på engelsk 'Corporate action') er en selskabshændelse, som påvirker aktionærene i selskabet. Der findes flere forskellige typer af begivenheder. I denne artikel kan du læse om:
- Hvor kan jeg finde mine selskabsbegivenheder?
- Hvor kan jeg finde mere information om en begivenhed?
- Hvordan afgiver jeg mit valg ved en frivillig selskabsbegivenhed?
- Typer af begivenheder
- Ordliste
- Video
Hvor kan jeg finde mine selskabsbegivenheder?
Du finder dine selskabsbegivenheder ved at:
- Klikke på hovedmenuen > Se under Kontoaktivitet og -rapporter > Selskabsbegivenheder > Begivenheder
Du kan læse mere om selskabsbegivenheder forbundet med CFD-positioner her. |
For hver selskabsbegivenhed kan du se om den er obligatorisk eller frivillig.
- Obligatoriske selskabsbegivenheder kan du ikke påvirke, og du behøver derfor ikke at foretage dig noget. Det kan for eksempel være udbyttebetalinger.
- Frivillige selskabsbegivenheder giver dig mulighed for at vælge én eller flere muligheder. Det kan for eksempel være i forbindelse med en aktieemission, hvor du som aktionær får mulighed for at købe nye udstedte aktier til en specificeret pris.
Du kan desuden sortere i Aktuelle og Historiske selskabsbegivenheder*.
- Aktuelle: denne selskabsbegivenhed er aktiv og klar til at modtage dit valg.
- Historiske: denne selskabsbegivenhed er afsluttet eller tilbagetrukket, og du kan ikke foretage dig yderligere.
* Du kan også se kommende selskabsbegivenheder, dvs. selskabsbegivenheder der endnu ikke er aktive, på din platform ved at aktivere Vis kommende begivenheder i filteret for dine selskabsbegivenheder: Bemærk venligst, at den kommende selskabsbegivenhed flyttes til aktuelle selskabsbegivenheder, hvis den godkendes. Hvis den ikke godkendes men tilbagetrækkes, vil den blive flyttet til historiske selskabsbegivenheder. |
Hvor kan jeg finde mere information om en begivenhed?
Du kan finde mere information om en specifik selskabsbegivenhed ved at klikke på informationssymbolet i højre kolonne.
For frivillige selskabsbegivenheder vil der af selskabet desuden blive stillet yderligere information til rådighed, som du kan finde ved at gå til Meddelelse om begivenhed > Download PDF.
Hvordan afgiver jeg mit valg ved en frivillig selskabsbegivenhed?
Ved frivillige selskabsbegivenheder vil du kunne afgive dit valg ved at:
- Tilgå Selskabsbegivenheder-sektionen > Se under dine Aktuelle begivenheder > Klikke på Vælg ud for den pågældende frivillige selskabsbegivenhed
Du vil herefter kunne se dine valgmuligheder. I pop-up vinduet med titlen Valg-ticket vil du kunne se information om den pågældende selskabsbegivenhed:
Begivenhed: Her vil begivenhedstypen stå (læs mere under Typer af begivenheder).
Status på valg: Her vil der stå, hvorvidt du har valgt eller ikke valgt.
Type af selskabsbegivenhed: Her vil der stå Frivillig, eftersom det er en frivillig selskabsbegivenhed.
Konto: Kontoen, hvorpå begivenheden er gældende.
Egnede beholdninger i alt: Antallet af instrumenter (for eksempel aktier eller rettigheder), der giver adgang til denne selskabsbegivenhed. Se eksempel på dette nedenfor.
Meddelse om begivenhed: Her kan du finde yderligere information om begivenheden ved at klikke på Download PDF
Nederst i modulet vil du kunne se dine valgmuligheder. Du vælger ved at:
- Indtaste antallet af egnede beholdninger, som du ønsker at anvende, under hver valgmulighed > Klikke på Anvend valg
Bemærk venligst, at eventuelle ubenyttede beholdninger automatisk placeres under Default (Standardvalg) muligheden efter svarfristen. |
Typer af begivenheder
Der er mange forskellige typer af selskabsbegivenheder. Nedenfor kan du læse om de mest almindelige begivenhedstyper:
- Kontantudbytte
- Geninvestering af udbytte
- Call af intermediate instrumenter (aktieemission)
- Spaltning (spin-off)
- Aktiesplit
- Afnotering (delisting)
- Obligationsmøde og samtykkebegivenheder
- Andre typer af begivenheder
Kontantudbytte
Udbyttebetalinger er ofte obligatoriske selskabsbegivenheder. |
Beløbet bogføres på den konto, som aktien står på, på den betalingsdato, som fremgår på Selskabsbegivenheder-sektionen, og er baseret på den kvalificerede beholdning på udbyttedag-1 (ex-dato-1).
Du kan finde en oversigt over dine fremtidige udbytter og kuponrenter ved at:
|
Geninvestering af udbytte
Nogle selskaber tilbyder geninvestering af udbytte (DRIP), som et alternativ til udbetaling af kontantudbytte. I dette tilfælde vil begivenheden være frivillig, da den giver dig mulighed for at vælge mellem at få udbyttet udbetalt kontant eller i form af nye aktier. Hvis det sidstnævnte vælges, vil udbyttebeløbet bruges til at opkøbe nye aktier, og eventuelle resterende fraktioner af aktier vil udbetales kontant.
Hvis du konsekvent ønsker at vælge kontantudbetaling eller geninvestering af udbytte på en konto, kan du opsætte en udbytteinstruks på Selskabsbegivenheder-sektionen ved at:
- Klikke på Udbytteinstrukser > Tilføj instruktion > Modtag kontanter / Modtag instrumenter > Vælg hvilken konto det skal gælde for > Anvend
Herefter vil der automatisk geninvesteres eller udbetales udbytte på kontoen, såfremt der er en frivillig selskabsbegivenhed.
Call af intermediate instrumenter (aktieemission)
Ved en emission af tegningsrettigheder får aktionærer muligheden for at købe yderligere aktier i selskabet til en specificeret pris. Der er flere ting, som du bør være opmærksom på i forbindelse med en emission af tegningsrettigheder:
Tildeling af tegningsretter
Først modtager du som aktionær rettigheder på baggrund af din aktiebeholdning pr. en specifik ex-dato. Rettighederne "XXXX - Rights" vil fremgå af din positionsoversigt (på samme måde som dine aktier):
Mulighed for tegning
Rettigheder giver dig mulighed for at tegne (købe) et antal aktier pr. rettighed inden for en given periode og til en specificeret pris. Hvis du ønsker at tegne aktier, skal du indtaste det antal rettigheder, som du ønsker at gøre brug af, og klikke på Anvend valg. Eventuelle ubenyttede beholdninger placeres automatisk under Default (Standardvalg) muligheden efter svarfristen.
For eksempel: I dette eksempel skal du bruge 2 rettigheder for at tegne 1 ny aktie. Da du har 50 rettigheder, kan du derfor tegne 25 aktier (50/2). Hvis du i dette eksempel ønsker at tegne 20 aktier, vil du vælge: 1: Exercise > Antal: 40 (2*20) > Anvend valg Hvis du i dette eksempel slet ikke ønsker at tegne aktier, vil du ikke behøve at gøre mere, da "Ophør" er standardvalgmuligheden. Bemærk venligst, at dette kun er et eksempel. Lad os tage et andet eksempel:
|
Køb og salg af rettigheder
I det ovennævnte eksempel vil der være 2 overskydende rettigheder, der ikke kan bruges. Hvorvidt du har mulighed for at sælge eventuelt ubrugte/overskydende rettigheder kommer an på, om rettighederne er omsættelige eller ikke-omsættelige.
Ikke-omsættelige tegningsretter kan ikke købes eller sælges. Omsættelige tegningsretter kan som udgangspunkt handles. Hvis du ønsker at sælge/købe tegningsrettigheder, bedes du venligst kontakte os, så vi kan undersøge muligheden for dette.
Svarfrister og tekniske krav
Hvis Saxo Bank ikke modtager et svar fra dig før den angivne svarfrist, vil dine tegningsretter så vidt muligt blive forsøgt solgt på vegne af dig, før de udløber.
Bemærk venligst, at dette kun sker for positioner med en værdi på mere end 30 EUR pr. kunde, men tilbydes ikke for APAC-noterede værdipapirer og tegningsretter på det portugisiske og belgiske marked. |
Hvis du ønsker at benytte dig af dine tegningsrettigheder, skal du sørge for at give instruktioner i de multipla, der er angivet i meddelelsen. I eksemplet foroven skulle der bruges 6 rettigheder pr. aktie. Derfor skal det antal rettigheder, du vælger at bruge, gå op i 6. I eksemplet ovenfor var antallet af brugte rettigheder 30 (6*5 = 30). Hvis dette ikke overholdes, kan instruktionerne blive afvist.
For visse emissioner af tegningsretter er der mulighed for at overtegne (oversubscription). Det vil sige, at du kan anmode om at tegne flere aktier end du fik rettigheder til. For at gøre dette skal du først vælge at bruge det maksimalt mulige antal rettigheder under Exercise. Derefter kan du vælge at overtegne under Overtegning.
Bemærk venligst, at du ikke er garanteret, at overtegningen bliver godkendt. |
Du skal sikre dig, at der på den konto, hvorpå rettighederne står, er tilstrækkelig kontantdækning til at købe de nye rettigheder. I Meddelelsen om begivenhed vil der fremgå præcist hvornår, der skal være tilstrækkelig dækning. I tilfælde af et utilstrækkeligt kontantindestående afvises instruktionerne uden forudgående varsel.
Afslutning af begivenhed
Efter deadline for begivenheden kan der gå nogle dage/uger, før rettighederne er blevet omdannet til aktier eller solgt og fjernet fra positionsoversigten.
Er det en god idé at tegne nye aktier?
Det er altid op til dig selv, hvorvidt du ønsker at tegne flere aktier eller at lade være. Når et selskab udsteder nye aktier, betyder det, at én aktie nu udgør en mindre del af selskabets samlede værdi end den tidligere gjorde.
Spaltning (spin-off)
Et uafhængigt selskab oprettes gennem uddeling af nye aktier fra moderselskabet. Moderselskabets aktier vil miste værdi efter en spaltning, og aktionærerne modtager tilsvarende aktier i det nye selskab som kompensation.
Aktiesplit
Et aktiesplit betyder, at hver aktie i et selskab bliver splittet op i flere dele. Det vil sige, at hvis du som aktionær havde én aktie, har du nu flere aktier. Prisen pr. aktie falder, men den samlede pris forbliver den samme (antaget at aktiekursen ikke påvirkes). Den procentvise andel af selskabet, som du ejer, forbliver derfor den samme.
Ved et omvendt aktiesplit sker det omvendte; flere aktier bliver til færre, men den procentvise andel af selskabet, som du ejer, forbliver den samme.
Afnotering (delisting)
Hvis et instrument afnoteres, betyder det, at instrumentet ikke længere handles på den pågældende børs. I nogle tilfælde skyldes dette, at selskabet er gået konkurs. Andre gange kan det betyde, at instrumentet har flyttet børs. For at få mere information bedes du læse på selskabets/udbyderens hjemmeside. Alternativt kan du skrive, chatte eller ringe til os, og vi vil glædeligt hjælpe dig.
Obligationsmøder og samtykkebegivenheder
Saxo kan i øjeblikket ikke garantere deltagelse eller kompensation for eventuelle gebyrer ved deltagelse i obligationsmøder og samtykkebegivenheder.
Hvis vi modtager rettidige anmodninger om deltagelse mindst en dag før deadline, vil vi gøre vores bedste for at facilitere deltagelse i disse begivenheder.
Andre typer af begivenheder
Der er flere typer af selskabsbegivenheder end de, der er beskrevet i denne artikel. Du kan læse mere om selskabsbegivenheder på vores hjemmeside.
Ordliste
Selskabsbegivenhed: En selskabsbegivenhed er en selskabshændelse, som påvirker aktionærerne i selskabet. Der er rigtig mange typer af selskabsbegivenheder. For eksempel kan et selskab beslutte at splitte aktierne op, så de bliver billigere pr. styk (aktiesplit), og så flere har råd til at investere i selskabet. Det kan også være, at et selskab ønsker at udbetale en del af overskuddet til sine aktionærer (kontantudbytte) for at gøre aktien mere attraktiv. Nogle gange er en selskabsbegivenhed ikke en strategisk beslutning fra selskabets side men en nødvendig konsekvens af for eksempel en konkurs, hvilket resulterer i, at selskabet fjernes fra børsen (afnotering). Alle selskabsbegivenhed har det tilfælles, at de påvirker aktionærerne på den ene eller anden måde.
Instrument: Et instrument er en paraplybetegnelse, som dækker over de forskellige typer af finansielle produkter/positioner. Eksempler på instrumenter er aktier, obligationer og tegningsrettigheder.
Video
Se nedenstående videogennemgang af dette på SaxoTraderGO.