En fuldmagt giver fuldmagtshaveren ret til at handle på fuldmagtsgiverens, dvs. kontoindehaverens, Saxo-konto samt at foretage udbetalinger fra Saxo-kontoen til kontoindehaverens normale bankkonto.
Hvis du ønsker at give en anden person adgang til din privatkonto hos Saxo, kan du anmode om en fuldmagt ved at:
- Klikke på hovedmenuen
> Se under Din konto > Anmod om kontotjenester > Anmodning om fuldmagt
Ønsker du at give en fuldmagt til din virksomhedskonto? Se nedenfor.
Hvem kan jeg give fuldmagt til?
Du kan give fuldmagt til én af følgende:
- Familie i første linje, såsom ægtefælle, forældre, søskende og børn.
- Familie i en direkte op- og nedadgående linje, for eksempel mellem bedsteforældre og børnebørn.
- Personer med handicap*, gennem deres juridiske værge, kan udstede en fuldmagt til et ikke-familiemedlem. Bemærk venligst, at den ønskede fuldmagtshaver ikke må have en Saxo-konto via én af Saxo Banks samarbejdspartnere.
| Som VIP-kunde kan du give fuldmagt til et ikke-familiemedlem. Bemærk venligst, at den ønskede fuldmagtshaver ikke må have en Saxo-konto via én af Saxo Banks samarbejdspartnere. |
Som en del af ansøgningsprocessen vil du blive bedt om at sende dokumentation på din relation til den ønskede fuldmagtshaver. Find et overblik over hvilken dokumentation vi efterspørger nedenfor.
|
Bemærk venligst
|
Hvilken dokumentation skal du som fuldmagtsgiver eller -haver sende?
Som fuldmagtsgiver skal du sende dokumentation på din relation til den ønskede fuldmagtshaver:
- Mellem forældre og børn, bedsteforældre og børnebørn eller søskende: En fødselsattest eller et andet officielt dokument, der beviser førstelinjeforholdet eller det direkte op- og nedadgående linjeforhold.
- Mellem ægtefæller: En vielsesattest eller et andet officielt dokument, der beviser ægteskabet.
- Mellem VIP-kunder eller klienter med handicap og et ikke-familiemedlem: Officiel dokumentation på forholdet mellem fuldmagtsgiver og -haver samt formålet med fuldmagten.
Som fuldmagtshaver skal du sende en kopi af gyldigt ID, din e-mailadresse (som ikke må være den samme som fuldmagtsgivers) og et gyldigt bopælsbevis, hvis fuldmagtshaver er ansat af fuldmagtsgiver.
Adgang til virksomhedskonti
Hvis du ønsker at give andre personer adgang til en virksomhedskonto, kan du vælge mellem forskellige typer adgang afhængigt af behovet.
Alle relevante formularer og signatursider er vedhæftet til denne artikel (se nederst).
Kiggeadgang (Back Office Login)
En kiggeadgang giver brugeren mulighed for at logge ind og se kontoens oplysninger, beholdninger, kontoudtog og rapporter. Brugeren kan ikke handle eller foretage ændringer på kontoen.
For at oprette, ændre eller fjerne en kiggeadgang skal de tegningsberettigede udfylde og underskrive formularen og signatursiden for Back Office Logins og sende den til os via kontakt os.
Handelsadgang (Authorised Dealer)
En handelsadgang giver brugeren mulighed for at handle på virksomhedens vegne og administrere virksomhedens investeringer.
For at oprette, ændre eller fjerne en handelsadgang skal de tegningsberettigede udfylde og underskrive formularen og signatursiden for Authorised Dealers (ADL) og sende dem direkte til EntityOnboarding@saxobank.com via e-mail.
Kontaktperson (Authorised Contact)
En kontaktperson kan modtage information fra Saxo Bank, såsom systemmeddelelser, driftsopdateringer og nyhedsbreve. Kontaktpersonen får ikke adgang til platformen og kan ikke handle på virksomhedens vegne.
For at oprette, ændre eller fjerne en kontaktperson skal de tegningsberettigede udfylde og underskrive formularen og signatursiden for Authorised Contacts (ACL) og sende den til os via kontakt os.
*Personer med en langvarig fysisk, mental, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som kan hæmme dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundet på lige fod med andre.