Indskudsgrænsen på Aktiesparekontoen er 166.200 kr. (2025), og denne reguleres årligt.
Når du skal vurdere, om du i 2025 kan indbetale mere på din Aktiesparekonto uden at overstige indskudsloftet, skal du tage udgangspunkt i kontoværdien den 31. december 2024:
- Hvis kontoværdien den 31. december 2024 var mindre end 166.200 kr., kan du i 2025 indbetale forskellen mellem 166.200 kr. og kontoværdien den 31. december 2024.
Det er altid muligt at se, hvor meget du yderligere kan indbetale til din Aktiesparekonto i henhold til gældende indskudsgrænse på din handelsplatform:
- Klik på hovedmenuen
> Se under Indbetalinger og overførsler > Indbetal penge > Bankoverførsel
Her skal du vælge din Aktiesparekonto som Saxo-kontoen, du ønsker at overføre penge til, og du vil herefter kunne se dit Restbeløb, som viser det beløb, du har mulighed for at indbetale til din Aktiesparekonto i henhold til gældende indbetalingsloft (eksklusive beskatning).
Du kan samtidigt se din Aktiesparekontos (eventuelle) beskatning, som viser det beløb, du mangler at indbetale til dækning af beregnet skat for sidste år. Bemærk venligst, at du, uanset indskudsloftet, kan indbetale penge til betaling af eventuel skat i samme år skatten forfalder (jf. §9 stk. 2 i Aktiesparekontoloven). |
Kommer du til at indbetale for mange penge på din Aktiesparekonto, skal du udbetale det overskydende beløb igen, så snart du opdager fejlen. Der vil blive pålagt en afgift på 3 % af det overskydende beløb. Saxo Bank beregner og indbetaler automatisk afgiften via din Aktiesparekonto. Bemærk, at kursstigninger og udbyttebetalinger i det igangværende år ikke betegnes som overskydende beløb.