Afkast på Aktiesparekontoen beskattes med 17%, hvilket er 10 procentpoint lavere end den lave aktieskat på 27%.
Skatten på dit afkast beregnes automatisk ved årets afslutning, og såfremt du har haft et positivt afkast i løbet af året, trækkes skatten automatisk fra din konto.
Du behøver altså ikke foretage dig yderligere skat på din Aktiesparekonto.
Eventuelle tab fremføres automatisk til modregning i fremtidige afkast på Aktiesparekontoen i senere indkomstår.
Modsat almindelige investeringer i børsnoterede aktier, der beskattes efter realisationsprincippet, beskattes afkast på Aktiesparekontoen efter lagerprincippet. Dette betyder, at du beskattes af dit afkast, uanset om du har realiseret det eller ej.
Bemærk at dette ikke gælder for afkast på beviser i obligationsbaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter, der beskattes ud fra et tillempet realisationsprincip.
*Saxo Bank rådgiver ikke om skattemæssige spørgsmål. Kunder rådes til at få råd og vejledning fra deres eksterne skatterådgiver.
Eksempler på beregning af skat på afkast
Med ind- og udbetalinger i løbet af året
Indbetalt til kontoen 1. januar 2019 |
50.000 kr. |
Udbetalinger i løbet af året |
-10.000 kr. |
Indbetalinger i løbet af året |
5.000 kr. |
Samlede indbetalinger (indbetalinger – udbetalinger) i 2019 |
45.000 kr. |
Kontoens værdi 31. december 2019 |
55.000 kr. |
Afkast i 2019 |
10.000 kr. |
Skat af afkast i 2019 |
1.700 kr. |
Ny kontoværdi 1. januar 2020 |
53.300 kr. |
Uden ind- og udbetalinger i løbet af året
Indbetalt til kontoen 1. januar 2019 |
50.000 kr. |
Kontoens værdi 31. december 2019 |
60.000 kr. |
Afkast i 2019 |
10.000 kr. |
Skat af afkast i 2019 |
1.700 kr. |
Ny kontoværdi 1. januar 2020 |
58.300 kr. |