Der kan være flere årsager til, at din indbetaling endnu ikke er synlig på din konto hos Saxo Bank. De mest almindelige årsager er:
- Indbetalingen er foretaget fra en konto eller et kort i et andet navn,
- Der er anvendt straksoverførsel, eller
- Der er indbetalt mere end tilladt på Aktiesparekontoen
Læs mere nedenfor for at finde årsagen i din situation.
Indbetalinger fra en anden person (tredjepart)
|
Saxo Bank accepterer kun indbetalinger fra konti og kort, der står i samme navn som Saxo‑kontoen. |
Det betyder:
- Indbetalinger fra en anden persons bankkonto returneres
- Indbetalinger fra en fælleskonto til en privat Saxo‑konto kan ikke modtages
- For virksomhedskonti skal indbetalingen komme fra en konto i samme virksomhedsnavn
Beløbet sendes automatisk retur til afsenderen inden for op til 5 bankdage.
Indbetaling via kreditkort i et andet navn
Hvis du indbetaler via et kreditkort, som ikke er i dit navn, kan beløbet i første omgang se ud til at være kommet ind på kontoen.
Vær dog opmærksom på, at:
- beløbet bliver sendt retur til kortet
- muligheden for kreditkortindbetaling bliver spærret fremadrettet
For at få åbnet for kreditkortindbetaling igen, skal du kontakte os.
Straksoverførsler
Saxo Bank kan ikke modtage straksoverførsler.
|
Hvis du har foretaget en straksoverførsel, bliver indbetalingen afvist, og pengene returneres via din bank. |
Over-indbetaling på Aktiesparekontoen
Hvis du har indbetalt penge på din Aktiesparekonto, men endnu ikke kan se beløbet, kan det skyldes, at du har overskredet den gældende indskudsgrænse. I så fald vil indbetalingen ikke blive gennemført.
Du modtager en e‑mail med information om over‑indbetalingen, og beløbet bliver automatisk sendt retur.
Du kan altid se, hvor meget du fortsat kan indbetale direkte på platformen:
- Gå til hovedmenuen
> Se under Indbetalinger og overførsler > Klik på Indbetal penge > Bankoverførsel >Vælg din Aktiesparekonto og se Restbeløb
Stadig i tvivl?
Hvis din indbetaling ikke passer ind i ovenstående, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan hjælpe dig videre.