En limitordre bruges til at købe eller sælge et værdipapir til en forudbestemt maksimum- eller minimumpris, også kendt som limitprisen. Med en limitordre får du som investor mere kontrol over hvilke priser, du handler til, hvor du:
- I tilfælde af køb kan bestemme en maksimumpris, som du vil købe til, og
- I tilfælde af salg kan bestemme en minimumpris, som du vil sælge til
Du vil derfor placere din limit (dit bestemte prisniveau) under den aktuelle markedspris ved købsordrer - som udføres, når salgsprisen svarer til eller er lavere end den angivne limit - og over den aktuelle markedspris ved salgsordrer - som udføres, når købsprisen svarer til eller ligger over den angivne limit. Læs mere om limitordrer her.
Du kan placere en limitordre ved at vælge Limit som Ordretype i handelsvinduet for værdipapiret, som du ønsker at handle.
Eksempel I nedenstående eksempel er Limit valgt som Ordretype for at købe Novozymes A/S (NZYMb:xcse) aktier til limitkurs 320 kr., som er lavere end markedskurs 323,70 kr. Hvis prisen på aktien falder til 320 kr. eller lavere, vil limitordren udføres. |