Indskudsgrænsen på Aktiesparekontoen er 135.900 kr. (2024), og denne reguleres årligt.
Når du skal vurdere, om du i 2024 kan indskyde mere på din Aktiesparekonto uden at overstige indskudsloftet, skal du tage udgangspunkt i kontoværdien den 31. december 2023:
- Hvis kontoværdien den 31. december 2023 var mindre end 135.900 kr., kan du i 2024 indskyde forskellen mellem 135.900 kr. og kontoværdien den 31. december 2023.
Det er altid muligt at se, hvor meget du yderligere kan indbetale til din Aktiesparekonto i henhold til gældende indskudsgrænse på din handelsplatform:
- Klik på hovedmenuen > Se under Indbetalinger og overførsler > Overfør penge > Bankoverførsel
Her skal du vælge din Aktiesparekonto som Saxo-kontoen, du ønsker at overføre penge til, og du vil herefter kunne se dit Restbeløb, som viser det beløb, du har mulighed for at indbetale til din Aktiesparekonto i henhold til gældende indbetalingsloft.
Du kan samtidigt se din Aktiesparekontos (eventuelle) beskatning, som viser det beløb, du har mulighed for at indbetale til dækning af beregnet skat for sidste år. Bemærk venligst, at du, uanset indskudsloftet, kan indskyde midler til betaling af eventuel skat i samme år skatten forfalder (jf. §9 stk. 2 i Aktiesparekontoloven). |
Kommer du til at indskyde for meget på din Aktiesparekonto, skal du hæve det overskydende beløb igen, så snart du opdager fejlen. Der vil blive pålagt en afgift på 3% af det overskydende beløb. Saxo Bank beregner og indbetaler automatisk afgiften via din Aktiesparekonto.