Bliver du gentagne gange bedt om at godkende din enhed, som du allerede har godkendt? Det kan for eksempel være din computer eller mobil.
Det kan der være flere årsager til. Læs mere om dette nedenfor.
Inkognitotilstand (privat browsing)
Hvis du logger ind på platformen i inkognitotilstand (i din browser), kan din enhed ikke godkendes eller genkendes. For at undgå dette skal du derfor tilgå den normale (ikke-private) tilstand i din browser og logge ind på platformen dér, så din enhed kan godkendes af dig og genkendes til næste gang, du logger på platformen.
Browserdata
Hvis din browser er indstillet til automatisk at rydde dine browserdata, når du lukker den, vil din enhed ikke kunne genkendes. For at undgå dette skal du derfor tjekke dine browser-indstillinger og deaktivere den automatiske rydning af browserdata.
Opdatering af browser
Du kan blive bedt om at godkende din enhed igen, hvis din browser er blevet opdateret eller geninstalleret.
Ændring af opløsningen på din skærm
Du kan blive bedt om at godkende din enhed igen, hvis du nulstiller eller ændrer opløsningen på din enheds skærm. Dette kan også ske, hvis du forbinder din computer til forskellige skærme.